en-icon.png
uk-flag-bw.png
en
select-arrow
in

Sommer på terrassen2 

/profil


 

GPP arkitekter arbejder med bred vifte af opgaver for både offentlige og private bygherrer i Danmark og i vores nabolande. Opgaverne omfatter institutions- og undervisningsbyggeri, kultur- og idrætsbyggeri, erhvervsbyggeri og boligbyggeri, samt renovering og transformation. Vi udfører en helhedsorienteret arkitektrådgivning, der favner fra bygherrerådgivning og projektprogrammering, over de første løse idéskitser og helt frem til det færdige byggeri. På den måde har vi stor erfaring med og viden om alle fagets faser og aspekter.

For os er samarbejde et nøgleord.

Vi ved, at et dynamisk og ligeværdigt samarbejde med både bygherrer, brugere og branchens øvrige samarbejdspartnere er fundamentet for at skabe god og vedkommende arkitektur, der på bedste vis understøtter det liv, der leves i bygningen og dermed skaber merværdi for alle.
 

vision og værdier

Vi vil skabe smuk, indlevet og bæredygtig arkitektur, som danner inspirerende rammer for menneskers liv.

En arkitektur, som altid tager afsæt i menneskets skala, stedets muligheder og som samtidig udviser respekt for vores omverden.

Med høj faglighed kombineret med stolthed og begejstring vil vi udfordre det kendte og skabe klarhed over det komplekse og derigennem skabe vedkommende arkitektur med stor sammenhængskraft.


Vi er en tegnestue bestående af engagerede og dygtige medarbejdere, der igennem gensidig respekt, troværdighed og professionalisme skaber en attraktiv og dynamisk arbejdsplads med en særlig ”GPP ånd”.

ledelse

Tegnestuen ejes af 4 partnere; Carsten Gjørtz, Hans-Jørn Borgen Paulsen, Niels Haugård og Søren Madsen, der også varetager den daglige ledelse.

Selskabet ledes af adm. direktør Søren Madsen refererende til en professionel bestyrelse bestående af firmaets partnere og to eksterne medlemmer. De eksterne medlemmer er advokat Torben Høholt Jensen og tidligere indehaver i GPP arkitekter Lars Pank Jensen. Carsten Gjørtz bestrider i dag posten som selskabets bestyrelsesformand. 

historie

I 1999 vinder Arkitektfirmaet Lars Pank og Gjørtz Arkitekter i fællesskab arkitektkonkurrencen om udbygningen af Mølleskolen i Ry. Byggesagens størrelse sætter skub i de allerede igangværende planer om en fusion af de to arkitektvirksomheder og i 2001 stifter Carsten Gjørtz, Lars Pank, Kenneth Fuglsang og Hans-Jørn Borgen Paulsen aktieselskabet Gjørtz, Pank og Partnere A/S. 

Med udgangspunkt i funktion, analyse af stedet, byggeteknik og økonomi udvikler den nye tegnestue stærke koncepter, som sammenfatter komplekse problemstillinger i enkle arkitektoniske greb og snart bliver de fleste af tegnestuens opgaver vundet i totalentreprise- og arkitektkonkurrencer. Opgaverne er alsidige, men i den første periode er hovedvægten af opgaver indenfor uddannelses- og institutionsbyggeri, samt boligbyggeri.

I 2009 ændrer Gjørtz, Pank og Partnere A/S navn til GPP Arkitekter og nye opgavetyper indenfor byggeri til kultur, sport og erhverv udgør nu ligeledes en del af tegnestuens arbejdsopgaver.


Siden 2001 har tegnestuen igennem utallige opgaver tilegnet sig en bred vifte af kompetencer og erfaring indenfor byggeriets mange discipliner. Tegnestuen har gennem årene vundet en række konkurrencer i både Danmark og vore nabolande. Ved løbende at deltage i konkurrencer udvikles og skærpes tegnestuens arkitektoniske profil.


GPP arkitekter beskæftiger i dag ca 30 engagerede medarbejdere.


 Logo_EP_Mod-Kraft