Efter en længere byggeproces med etapevise afleveringer, blev Roskildehjemmet indviet onsdag den 19. juni.
Roskildehjemmet er en selvejende institution oprettet af Landsforeningen Arbejde Adler og er et forsorgshjem for særligt vanskeligt stillede voksne hjemløse. Rosekildehjemmet er opført i starten af 1970´erne, og fremstod før om- og tilbygningen som et meget nedslidt og utidssvarende byggeri.
Den aktuelle opgave har omfattet henholdsvis nedbrydning af eksisterende bygninger, opførelse af nye værelsesfløje, renovering samt ombygning af eksisterende bygninger til aktivitetslokaler, administration mv. Projektet omfatter endvidere et større jordvarmeanlæg.
Om- og tilbygningen har som nævnt stået på igennem flere år idet Roskildehjemmet har været i drift under byggeriet, og der har været store hensyn at tage til beboerne, som ofte er sårbare mennesker. Heldigvis er det lykkes rigtig godt og vi er glade for at kunne overdrage nogle gode og tidssvarende fysiske rammer til beboerne.
GPP Arkitekter har varetaget bygherrerådgivningen, herunder programmering, udbud i totalentreprise og opfølgning under udførelsen.
® 2018 gpp arkitekter a/s | Persondatapolitik