en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
13-1993-TBT-6
Navn:

TBT Tower

Beskrivelse:

TBT Tower i Odense er et markant byggeri til blandet boliger og erhverv i Odense centrum. Projektet udgør den nordligste del af det store byomdannelsesprojekt "Fra Gade til By". Det tidligere gadegennembrud fra 1960'erne, den stærkt trafikerede Thomas B. Thriges Gade, er nedlagt og den gamle bykerne er blevet bundet sammen igen med det nye kvarter.

Projektet består af to bygninger på henholdsvis 8 og 17 etager, der er forbundet af en transparent mellembygning, som er fælles hovedindgang og foyer for de nederste 4 etager med erhverv. 

De øvrige etager er disponeret med lejligheder i varierende størrelse, der alle er lyse og åbent indrettet. De har også en indeliggende altan med fantastisk udsigt over Odense, der samtidig er behageligt afskærmet fra vejr og vind - og byens liv. Herudover er der desuden en stor fælles tagterrasse. 

Bygningerne er udført i materialer af høj kvalitet. Tårnets facader er beklædt i kobber med lodretstående false, mens sidebygningens facader er i gråbrune natursten. Detaljering i kobber omkring indgangspartier og vinduesindfatninger skaber sammenhæng mellem bygningerne.

Det nye kvarters flotte belægninger i gule "Odense"-klinker er brugt som stemningsfuld gulvbelægning i mellembygningen, der danner en glidende overgang mellem ude og inde 

  1. Bygherre:
    Togt ejendomme
  2. Samarbejdspartnere:
    Togt Ejendomme A/S, NCC Building Danmark, Henneby Nielsen A/S, Sweco
  3. Adresse:
    Thomas B. Triges Gade, Odense
  4. Areal:
    10.000 m2
  5. År:
    2013-2019
  6. Præmiering:
    1. præmie
  7. Ydelser:
    Arkitektrådgivning

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.