en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
Bispehaven-Tryghedsrenovering
Navn:

Bispehaven i Aarhus

Beskrivelse:

Bispehaven blev opført i perioden 1970-73, og består af 880 boliger, der huser ca. 2.300 beboere. Bebyggelsen er løbende blevet renoveret, senest i 2007. Som så mange andre lignende boligområder fra samme periode, har Bispehaven en række udfordringer. 


I forbindelse med tryghedsrenoveringen er der etableret nye, transparente indgange til samtlige opgange, som er blevet markeret med et belægningsskift, beplantning og stemningsskabende byrumsinventar. Den monotone facade er blevet nedbrudt og gjort mere imødekommende og ”venlig” med trælister, belysning og begrønning. Med de nye tiltag fremstår de enkelte kareér som et trygt og venligt sted i en menneskelig skala og med sin egen unikke karakter. 


Med flytningen af samtlige indgange til indersiden af karreerne er der desuden skabt nye gårdrum, der vender ind mod hinanden og således inviterer til fællesskab og naboskab.  Bærende for projektet har været, at beboerne er blevet inddraget i de beslutninger som lå til grund for projektet. Der er pågået et stort inddragelsesforløb forud for programmeringen. Også under udførelsen er har der været stor grad af  beboerinformation. 

Projektet har desuden omfattet et nyt fælleshus på 1.500 m² samt en renovering af blokkenes nederste del af facaden. Tryghedsrenoveringen blev udbudt i totalentreprise og vundet af Enemærke & Petersen, LINK Arkitektur, Niras og byMunch. 


GPP Arkitekter har medvirket i bygherremøder under hhv. projektering og udførelse. Vi har desuden varetaget bygherregranskning af arkitekt- og landskabsarbejder under projektering samt udført fagtilsyn i.fm. arkitekt- og landskabsarbejder, medvirket i afleveringsforretningen, som blev afviklet etapevis. Ydelser er udført som underrådgiver til Viggo Madsen.


Billede af LINK Arkitektur

  1. Bygherre:
    Østjysk Bolig
  2. Samarbejdspartnere:
    Viggo Madsen
  3. Adresse:
    Hasle Centervej 131-279 og Bispehavevej 7-127, 8210 Aarhus V
  4. Byggesum:
    250 mio.
  5. Areal:
    10.000 m2
  6. År:
    2017-2021
  7. Ydelser:
    Bygherrerådgivning

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.