/25-2826-THO_01.jpg)
Grunden er beliggende i Prins Christians Kvarter ved Erritsø syd for Fredericia i et attraktivt, strategisk erhvervsområde med høj tilgængelighed for både medarbejdere og besøgende. Placeringen kombinerer udsigt til Den Gamle og Den Nye Lillebæltsbro med nærhed til motorvej og jernbane og skaber et markant spændingsfelt mellem natur og infrastruktur.
Bygningen orienteres med tydelig eksponering mod Taulov-motorvejen og er disponeret som et synligt og identitetsskabende vartegn for Thorsen Group. Arkitekturen signalerer troværdighed, kvalitet og innovation og indskriver sig naturligt i landskabets store skala.
Domicilet består af to sammenkoblede volumener: en administrationsbygning og en værkstedsbygning. Mellem disse er placeret en central trækerne med reception, fælles kaffelounge og servicefunktioner, som sikrer effektiv logistik og fungerer som bygningens interne samlingspunkt.
Stueetagen rummer mod vest et åbent showroom til udstillinger, konferencer og netværk, mens en mere afskærmet fitnesszone med tilhørende zenhave er placeret mod øst. Overgangene mellem funktionerne er tydeligt bearbejdet og styrker sammenhængen mellem inde- og uderum.
Administrationsbygningens rumlige hjerte er et treetagers atrium orienteret mod Den Gamle Lillebæltsbro. Atriet sikrer dagslys, overblik og visuel sammenhæng mellem etagerne og understøtter uformelle møder og samarbejde. Kontorer og møderum er disponeret langs atriet med fokus på fleksibilitet og varieret grad af transparens.
Øverst i bygningen er kantine, køkken og VIP-møderum placeret med direkte adgang til tagterrasse og udsigt over vand og broer. Kantinen er udformet som et åbent, socialt rum, der fungerer som fælles samlingspunkt og naturlig forlængelse af uderummet med optimale lysforhold.
/25-2826-THO_01.jpg)
/25-2826-THO_02.jpg)
/25-2826-THO_03.jpg)
/25-2826-THO_04.jpg)
® 2018 gpp arkitekter a/s | Persondatapolitik