en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
17-2279_AGER_03
Navn:

Agerbækskvej, Risskov

Beskrivelse:

På Agerbæksvej har vi varetaget projektets udvikling fra lokalplan til projektering. Vi har gennem den arkitektoniske bearbejdning fra skitsefase til færdigt projekt fastlagt de bærende strukturelle principper og det helhedsgreb, der kendetegner områdets disponering og bebyggelse.


Projektet omfatter to karrébebyggelser med i alt 296 boliger samt et markant kontorbyggeri placeret på hjørnet af Grenåvej og Vestre Strandallé. Området er udviklet med fokus på “den blandede by”, hvor forskellige boligtyper og erhvervsfunktioner skaber et levende og varieret bymiljø.

Bolig- og erhvervsbebyggelsen adskiller sig i både funktion og udtryk, men bindes sammen gennem materialemæssige referencer og farvenuancer, som skaber en stærk arkitektonisk helhed.


Bebyggelsen er disponeret med udgangspunkt i terrænets naturlige fald, hvor boligbebyggelsen trapper fra 6 etager mod Grenåvej til 3 etager mod Agerbæksvej. De to karréer skaber veldefinerede gårdrum samt tre halvoffentlige passager, der sikrer gode forbindelser gennem området.

Det V-formede kontorbyggeri mod nord markerer ankomsten til Aarhus fra nord og fungerer som overgang mellem den trafikerede Grenåvej og Risskovs villakvarter. Bygningen terrasserer fra 6 til 3 etager og åbner sig i stueetagen mod et lyst ankomsttorv.


Kontorbyggeriet er udformet som et fleksibelt erhvervshus med mulighed for flere lejemål. Stueetagen rummer fællesfaciliteter som kantine og møderum, mens de øvre etager er indrettet som lyse og åbne kontorarealer. Facader i glas og metal i varme nuancer skaber dybde og et markant udtryk mod Grenåvej.


Boligbebyggelsen rummer 1- til 4-værelses lejligheder, herunder 69 almene boliger. Dette sikrer en bred beboersammensætning fra studerende og familier til seniorer. Facaderne udføres hovedsageligt i tegl i brune og gyldne nuancer, og taglandskabet veksler mellem flade tage og saddeltage, hvilket giver en varieret og rytmisk profil. Stuelejlighederne er hævet for at sikre privathed, og parterreetagen giver plads til lettilgængelig cykelparkering niveaufrit mod gårdrummet.


  1. Bygherre:
    AG Gruppen
  2. Samarbejdspartnere:
    Etos Ingeniører, Henry Jensen A/S, LYTT Architecture
  3. Adresse:
    Agerbæksvej, Risskov
  4. Areal:
    Erhverv 9.100 m², Bolig 22.400 m² m2
  5. År:
    Lokalplansarbejde 2022–2024, Projektering og udførelse 2025-2027
  6. Ydelser:
    Arkitektrådgivning

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.