/22-2602-OK_10_Anette_Roien.jpg)
I denne uge har vi haft fornøjelsen af at deltage i indvielsen af OK’s nye kontorhus, ”Laderen” i Viby. Det er en stor glæde at se huset blive taget i brug og opleve bygningen fyldt med liv, mennesker og aktivitet.
Hos GPP Arkitekter har vi været med til at udforme et moderne kontorhus, hvor arkitektur, funktion, materialevalg og indeklima er tænkt sammen fra begyndelsen. Det naturlige samlingspunkt er atriet i midten af huset, der skaber både forbindelse, dagslys og liv på tværs af bygningen.
Vi er stolte af at have udviklet projektet fra de første idéer til det færdige hus – og ikke mindst at se ”Laderen” sætte en ny standard for fremtidens kontorbyggeri.
Samtidigt kunne vi også fejre, at projektet nu er Nordens første svanemærkede kontorhus. Ved indvielsen modtog OK’s tekniske direktør, Kasper Abildgaard, diplomet som det synlige bevis på certificeringen.
GPP Arkitekter har desuden været ansvarlig for svanemærkningen af projektet. Svanemærket stiller omfattende krav til blandt andet materialer, kemi, energiforbrug og byggeproces. Certificeringen er derfor opnået via en fælles indsats fra alle byggeriets parter.
Stort tillykke til OK med det nye kontorhus og tak til alle samarbejdspartnere for en stærk proces hele vejen fra idé til færdigt byggeri
Tusind tak for det gode samarbejde med OK, Tri-Consult, LYTT, etos, NCC og Miljømærkning Danmark
Foto: Anette Roien
/22-2602-OK_10_Anette_Roien.jpg)
/22-2602-OK_09.jpg)
/22-2602-OK_11.jpg)
/22-2602-OK_13.jpg)
/22-2602-OK_08_Anette_Roien.jpg)
/22-2602-OK_12.jpg)
® 2018 gpp arkitekter a/s | Persondatapolitik