en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
26-2874-SIL_01
Overskrift:

Vi har vundet konkurrencen om Silkeborg Svømmecenter!

Tekst:

Vi er både stolte og glade for at have vundet konkurrencen om det nye Silkeborg Svømmecenter, der skal blive et nyt samlingspunkt for idræt, fællesskab og hverdagsliv for Silkeborgenserne.


Svømmecentret placeres centralt i sports- og fritidsområdet Søholt, og bliver en integreret del af helhedsplanen for området. Her skal svømning, leg, træning, genoptræning og wellness kunne foregå side om side – for både elitesvømmere, foreningssvømmere, børnefamilier, motionister, turister og mange andre. Faciliteterne omfatter ca. 5.000 m², med blandt andet 50 m bassin, 25 m bassin med vipper, familiebassin, vandrutsjebane, genoptrænings- og varmvandsbassin med wellnessområde og café.


Svømmecentrets ydre tager afsæt i skoven og landskabet som tema. Svømmecentret er udformet som en åben og inviterende pavillon i skovlysningen, hvor alle bassinrum har visuel kontakt til de grønne omgivelser.


Huset er tænkt fleksibelt og robust, så huset kan rumme mange aktiviteter samtidig og udvikle sig over tid. Med fokus på fleksibilitet, synergi og æstetik sammentænkes bygning, landskab og vandaktiviteter i et svømmecenter, der skal skabe liv – både inde og ude – og fungere som et naturligt omdrejningspunkt på Søholt.


Projektet er udviklet i tæt samarbejde med c.c. contractor, afry, EDLA landskab og Aqua Teknik.


Vi glæder os meget til det videre arbejde og til at realisere visionen sammen med bygherre og de mange kommende brugere!

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.