en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
Billede01
Overskrift:

Nu går byggeriet af Rønde Børnehus i gang

Tekst:

I mandags markerede vi et vigtigt og glædeligt skridt i udviklingen af Rønde Børnehus, da Ole S. Hansen, formand for Familie-, børne- og læringsudvalget i Syddjurs Kommune, sammen med kommende børn i dagtilbuddet, tog det allerførste spadestik.


Projektet går nu officielt i jorden, og vi bevæger os et skridt tættere på visionen om at skabe et børnehus med et lavt CO₂-aftryk, et sundt indeklima og en indretning, der inviterer til bevægelse, leg og trivsel.


Helt fra projektets tidlige skitser har vi haft et stort fokus på at styrke de cirkulære løsninger og minimere det samlede klimaaftryk. Det har vi gjort gennem omhyggelige materialevalg og en tydelig prioritering af biogene og genbrugte materialer. Vi kan se, at vores materiale- og designstrategi gør en reel forskel – og at ambitiøse CO₂-reduktioner er mulige, når cirkularitet tænkes ind helt fra de første streger. 

JDH-byg har genberegnet projektets LCA-vurdering efter de nye 2025 klimakrav i bygningsreglementet. Med de nye forudsætninger lander Rønde Børnehus på imponerende 3,2 kg CO₂e/m²/år, hvilket er 60 % under bygningsreglementet krav for institutioner. Det er et resultat, som vi er både glade for og stolte af!


Vi glæder os til at se Rønde Børnehus tage form i de kommende måneder.

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.