en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
23-2702 VES_01
Overskrift:

GPP Arkitekter vinder administrationsbygning for Vestforbrænding

Tekst:

Vi kan med stor glæde fortælle, at vi i samarbejde med G.V.L. Entreprise og Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører, har vundet opgaven om ny administrationsbygning for Vestforbrænding.


Vestforbrænding, som er Danmarks største affalds- og energiselskab, modtager affald fra virksomheder og en million borgere. Størstedelen afsættes til genanvendelse, mens resten udnyttes til el og fjernvarme.


Med inspiration i Vestforbrændings vision om et åbent kontor­miljø har vi udformet en bygning, der danner en attraktiv ramme om et le­vende og inspirerende videns– og arbejdsmiljø, der kan under­støtte virksomhedens vækst gennem fleksible rumligheder.


Den nye administrationsbygning opføres i to etager og indeholder 1.800 m² kontorer med tilhørende velfærdsfaciliteter og skaber plads til 125 medarbejdere. Bygningen er indrettet fleksibelt med åbenrumskontorer, som alle har nær kontakt til store velbelyste fællesarealer, der støtter op om det sociale og faglige fællesskab i Vestforbrænding. Fællesarealerne er tæt knyttet til attraktive, sydøst-vendte udearealer, som af bygningen er afskærmet fra selve forbrændingsanlæggets industristøj. Bygningen opføres i præfabrikerede træelementer med listeklædte træfacader i det grønne haveanlæg der omgiver bygningen.


Vi glæder os meget til det videre samarbejde med både projektteam og bygherre!

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.