De gode nyheder står i kø i denne tid og det er med stor glæde og stolthed, at vi sammen med Gråkjær Erhverv og Hamiconsult har vundet projektet om ny multihal i Nykøbing for Guldborgsund Kommune.
Den nye multihal bliver et topmoderne sports- og eventcenter, som medvirker til at skabe et lokalt kraftcenter for byens borgere, motionister og elitesportsudøvere. -Et nyt og aktivt samlingssted i Nykøbing Falster, som placeres ved de eksisterende haller.
Projektet består af multihal med tribuner, TV-platform og plads til TV- og pressefaciliteter. Herudover foyer med caféområde, VIP-lounge, omklædnings- og sundhedsfaciliteter samt support funktioner. Den samlede tilskuerkapacitet er 2.500 siddende personer og 500 stående tilskuere på den hævede balkon i 1. sals højde og det bliver således muligt at afvikle sportsbegivenheder på internationalt niveau, koncerter, konferencer og øvrige events. Den nye multihal bliver i alt 5.625 m2 og skal stå færdig i foråret 2023.
Vi glæder os rigtig meget til at arbejde videre med projektet i samarbejde med Guldborgsund Kommune, brugerne og ikke mindst vores team!
® 2018 gpp arkitekter a/s | Persondatapolitik