en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
22-2611-HAR_03
Overskrift:

GPP Arkitekter vinder nyt børnehus i Gødvad

Tekst:

Vi kan med stor glæde fortælle, at vi i samarbejde med LPH Byg og Tri-Consult har vundet konkurrencen om Børnehuset Harsnablundvej i Gødvad ved Silkeborg. Børnehuset opføres af Silkeborg Kommune med Sweco Architects som bygherrerådgiver.


Børnehuset Harsnablundvej har plads til 156 børn i alderen 0-6 år, og rummer både tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Der er indtænkt en høj grad af fleksibilitet i husets planløsning, så der på sigt kan blive plads til 192 børn. Områdets dagplejere har fast tilknytning til huset med etablering af en legestue. Derudover skal der etableres arbejdsfaciliteter for 34 ansatte, birum, fællesarealer og et produktionskøkken.


Børnehuset placeres på kanten af Silkeborg-forstaden Gødvad, på grænsen mellem by og det åbne, grønne landskab. Bygningens arkitektur tager afsæt i netop de landlige omgivelser, ved at drage referencer til gårdmotivet, men i en nyfortolket udgave. De skrånende, asymmetriske tage følger landskabets konturer, og de lyse tagplader i samspil med de kornfarvede teglsten og træbeklædninger, får huset til at passe sig ind i de naturlige omgivelser. Den skrånende grund danner en spændende, udfordrende og naturlig legeplads for børnene, og stimulerer både fysikken og sanserne.


Vi ser frem til det videre samarbejde med Silkeborg Kommune, brugerne og vores team.

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.