en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
Arkitektpraktikant_opslag_Foraar_2021
Overskrift:

Er du vores nye, engagerede arkitektpraktikant til forårssemestret 2021?

Tekst:

Vi søger ambitiøse og idérige formgivere, som er åbne for at arbejde med en bred vifte af spændende projekter til forårssemestret 2021.


Du vil bl.a. komme til at arbejde med skitsering, konkurrencer, projektudvikling, 3D modellering, grafisk formidling og meget mere. Derfor forventes det at du er en kyndig bruger af både Adobe-pakken og Autocad/Revit/Sketchup.


Du vil indgå som en naturlig del af vores erfarne og alsidige team, der har et højt fagligt ambitionsniveau og en kreativ tilgang til arkitekturen. Vi arbejder i et åbent og ”uformelt” miljø, præget af stor aktivitet og højt humør.


Vi betragter den faglige sparring med både kollegaer, samarbejdspartnere og bygherrer som en vigtig del af projekternes udvikling, hvor vi hver dag lærer af hinanden. En læring der vil bidrage til at du vil stå stærkere i din faglighed efter et praktikforløb. Vores opgaver ligger indenfor en bred vifte af projekter, der bl.a. spænder fra konceptudvikling til undervisningsbyggeri, boligbyggeri, sportsfaciliteter, daginstitutioner, sundhedsbyggeri samt erhvervsprojekter.


Igennem forløbet vil du blive tilknyttet en fast kontaktperson, der har fokus på din faglige udvikling og generelle trivsel på tegnestuen.

Vi sørger dagligt for frokost og fri adgang til kaffe/te.


Lyder ovenstående interessant, skal du sende du en kortfattet ansøgning og portfolio i en mail til: job@gpp.dk.


Praktikopholdet varer min. 5 måneder, og det vil blive honoreret med en erkendtlighed.


Vi afholder løbende samtaler.

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.