en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
2017-0915-VUC-&-HF-Kolding-Exterior-ny
Overskrift:

GPP vinder udvidelse af HF & VUC i Kolding

Tekst:

GPP arkitekter har vundet totalentreprise konkurrencen om udvidelsen af Kolding HF & VUCs eksisterende lokaler i Kolding. Udvidelsen er på 1700  mog kommer til at koste 24 mio.

Den nye skolebygning placeres i udviklingsområdet mellem Kolding centrum og fjorden – Design City Kolding. Her er bygningen placeret sammen med øvrige uddannelsesinstitutioner, offentlige funktioner mv. og kommer til at ligge smukt i overgangen til Kolding Å og det grønne område mod vest.


Der har i udformningen af huset været 4 hovedpunkter:

  • forbindelsen og samhørigheden med den eksisterende skole og omgivelserne
  • den centrale nerve i huset
  • de rumlige gradueringer
  • det gode undervisningsrum og personalerum


Projektet har fået disse fine ord med fra dommerbetænkningen

Med den enkle disponering omkring centerrummet opnås det at skabe et åbent imødekommende og aktivt hus. Hovedindgangen er tydeligt placeret og man træder direkte ind i den flydende rumlighed i stuetagen. Mødet med fællesskabet og den direkte kontakt til de grønne omgivelser bliver således udgangspunktet for et inspirerende læringsmiljø.


Vi glæder os til det videre arbejde med denne spændende opgave i samarbejde med Torntoft & Mortensen og Rønslev Rådgivende Ingeniører.

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.