en-icon.png
uk-flag-bw.png
First image:
18-2403 BRA_01
Overskrift:

Første spadestik på ny skole i Brande

Tekst:

I marts vandt vi konkurrencen om den nye skole i Brande. En skole som er meget mere end det. Byggeriet rummer nemlig også en lang række af byens offentlige funktioner som fællesbibliotek, borgerservice, lokalhistorisk arkiv, musikskole, dagplejefaciliteter og sundhedsafsnit med tandpleje og sundhedsplejerske.


Således vil skolen opleves som en identitetsmarkør for området og skal udnytte den særlige placering i Centerparken til at skabe et levende og indbydende hus for både skolens elever og lokalsamfundet. Midt i centerparken, byens grønne oase, vil den nye skole flette sig sammen med landskabet og Brande Hallerne og derved give et løft til hele området, hvor huset vil tone frem som samlingspunkt for læring, kultur og sport i Brande. Skolen kan rumme 650 elever og er godt 10.000 m².


I samarbejde med brugerne har vi, siden marts, arbejdet intenst med videreudvikling af projektet og tirsdag blev første spadestik taget. Vi glæder os til det videre arbejde med projektet i samarbejde med vores fantastiske totalentrepriseteam, som består af NCC, Sloth Møller A/S  en del af Oluf Jørgensen Group, NERD architects og ByMUNCH, by- og landskabsdesign.


 

 

® 2018 gpp arkitekter a/s    |    Persondatapolitik

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.